Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Bundesliga-angriber spottet foran træningsanlæg
Hannover 96-angriberen, Joselu, er ved middagstid blevet spottet foran Stoke Citys træningsanlæg Clayton Wood.
Den 25-årige Bundesliga-angriber, Joselu, der til daglig folder sig ud i tyske Hannover 96, nærmer sig ifølge Stoke Sentinel et skifte til the Potters.
Joselu blev spottet foran Clayton Wood ved middagstid, hvor Sentinel-fotografen, Malcolm Hart, fik øje på den spanske angriber og tog et billede af ham.
Den tidligere Real Madrid B-angriber forventes at blive offentliggjort som Stoke-spiller i denne uge, og Stoke Sentinel erfarer, at angriberen vil koste klubben i omegn af €10 millioner.
Annonce