Everton forlænger med kaptajnen
Everton-kaptajnen Phil Jagielka har skrevet under på en aftale, der holder ham på Goodison Park frem til sommerne 2018. Det er naturligvis en aftale, der glæder hovedpersonen selv, som har været i Everton siden 2007, hvor han kom til fra Sheffield United.
– Det er altid dejligt at være ønsket i en klub. At få forlænget aftalen gør, at jeg vil forsætte med at forbedre mig og blive ved så længe jeg kan, siger han til Evertons hjemmeside og fastslår:
– Det tog et par minutter – ikke timer. Det var ret lette forhandlinger faktisk. Jeg tænkte over det hele på en lille ferie, så kom jeg tilbage og skrev under på kontrakten i dag. Nu er jeg klar til en god forsæson, siger Jagielka.
32-årige Jagielka spillede i sidste sæson 37 Premier League-kampe for Everton.