Stoke-formand: Alle hold bliver bedre næste sæson
Imorgen bliver kampprogrammet for den kommende Premier League-sæson afsløret, og det glæder Stoke-bossen sig til. De kan se frem til deres ottende Premier League-sæson i træk, og den forgangne sæson endte ud i en flot niendeplads – den bedste placering i præcis 40 år.
Peter Coates glæder sig til de kommende udfordringer, men mener også, at ligaen bliver sværere end tidligere.
– Jeg tror Premier League bliver endnu tættere næste sæson. Hver sæson i England er hård, men holdene bliver bedre og bedre. Oprykkerne opruster kraftigt og bliver ikke lette at slås med.
– Både hold som Newcastle, Sunderland og Aston vil forbedre sig, så vi skal være skarpe. Topholdene forstærker og flytter sig hele tiden fremad. Det bliver en meget spændende sæson, har Peter Coates fortalt til Stokes officielle hjemmeside.
Niendepladsen var Stoke første top 10-placering i 40 år, og deres pointscore var også deres bedste nogensinde i Premier League.