Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Målmandstræner: Arsenal bedst for Cech

16.06.2015 Kl. 07:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Fremtiden for Petr Cech har længe været diskuteret. Fremtidsudsigterne til endnu en sæson som reserve for belgiske Thibaut Courtois huer ikke den aldrende tjekke, som er parat til at forlade Stamford Bridge i jagten på spilletid. Og Petr Cech vil ikke få problemer med at finde en ny arbejdsgiver, hvis José Mourinho giver ham lov til at skifte. 

Klubber som Arsenal, Manchester United og Real Madrid har alle været sat i forbindelse med veteranen, som i sidste sæson gjorde en god figur, når han fik chancen mellem stængerne. 

Nu blander tjekkens målmandstræner i debatten og giver sit besyv med, i forhold til hvilken klub, Petr Cech skal vælge. 

– Fordelene ved Arsenal er, at klubben spiller efter en filosofi som passer til ham (Petr Cech, red.), og så er det en London-klub, hvilket er værd at huske på, siger Christophe Lollichon. 

– Tottenham? De har ikke samme ambitionsniveau som Arsenal. Petr Cech vil slå rekorder, lyder det videre. 

– Fodboldspillere er glade, når familien er glad. Han vil gerne blive i England og Premier League, da familien har det godt i landet. Mere ved jeg ikke, slutter Lollichon. 

 

Annonce