Mirror: Serie A-gigant vil have United-angriber
Inter har igennem de seneste sæsoner været nede i en tumult periode med midterplaceringer i den bedste italienske række, Serie A. Milano-klubben vil dog gerne ændre på dette, hvorfor de ligner et hold som vil opruste massivt denne sommer. En af spillerne, der skal gøre det muligt igen at komme i Champions League og kæmpe med om mesterskabet, skal være den mexicanske angriber, Javier Hernandez.
Hernandez har spillet sin seneste sæson i Real Madrid, hvor han var med til at sikre Real Madrid en billet til semifinalen på en sen scoring mod rivalerne fra Atletico. Real Madrid var dog ikke interesseret i at forlænge aftalen, mens Manchester United heller ikke er interesserede i at beholde mexicaneren. Derfor står han nu og skal finde sig en ny klub, hvilket meget vel kunne blive Inter Milan.
Manchester United skulle være klar på at sælge, men de vil gerne have 100 millioner for 'Chicharito'. Inter har netop budt 80 millioner, hvorfor de to hold nu forsøger at finde frem til en pris, som de begge kan være tilfredse med.