Schmeichel: Far-rollen har modnet mig
Leicester-keeperen med det velklingende efternavn er i disse dage med det danske landshold på tur, og de skal imorgen aften spille en yderst vigtig kvalkamp mod Serbien, hvor Schmeichel uden tvivl er på kassen.
Han har dog haft problemer i denne sæson. Han sad ude et par måneder med et brud på mellemfodsknoglen, og han har haft behov for mental styrke for at håndtere det. Men generelt set har den blonde keeper det godt.
– Jeg kan kun sige det sådan her; Jeg er glad i mig selv lige nu, er meget afklaret og rolig i forhold til, hvor jeg er i min karriere og i mit liv. Min familie hjælper mig meget, giver mig ro, støtte og perspektiv, og det er ret vigtigt og afgørende i fodbold. Jeg er blevet en bedre fodboldspiller af at blive far og få en familie. Jeg har nemmere ved at give slip på eksempelvis nederlag, har Schmeichel fortalt i et stort interview til DR Sporten, hvor han fortsatte.
– Når man har børn, så er de ligeglade, om du har spillet godt eller dårligt. Man må komme videre på en måde, end før man havde børn, og hvor nederlag kunne sidde i én i et par dage. Nu må man videre, så det er en god ting.
Kasper Schmeichel spillede i den seneste sæson 24 kampe for Leicester i Premier League.