Skadesopdatering i Liverpool
Liverpool Echo skriver i dag, at sommerindkøbet, Iago Aspas, deltog i gårsdagens træning på Melwood. Sebastian Coates er så småt begyndt at løbetræne. Herudover skal Martin Skrtels uheld til gårsdagens træning ikke hæmme ham.
Spanieren deltog i træningen på fuld skrue, og kan derfor være i spil til en bænkplads i morgendagens kamp mod Hull.
Sebastian Coates blev opereret for et overrevet korsbånd i august, og er i går påbegyndt med moderat løbetræning under opsyn af en fysisk træner.
Plbold.dk kunne i går meddele, at Martin Skrtel måtte udgå fra træning efter en hård tackling fra Jordon Ibe. Ifølge Liverpool Echo, bliver det ikke noget problem for slovakken.
Brendan Rodgers fortalte også på et pressemøde, at der ikke var noget yderligere nyt på skadesfronten.
Dermed ser det altså positivt ud for Liverpool, der imorgen gæster oprykkerne fra Hull City.