Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Cardiff har en god attitude

29.11.2013 Kl. 11:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal drager på søndag mod det sydlige Wales i håb om tre point, men Wenger tror ikke, at det bliver en nem opgave.

Arsene Wenger siger, at Cardiff Citys ‘aldrig give op’ attitude gør dem til en svær modstander. Den attitude så vi senest i kampen mod Manchester United, hvor Cardiff fik hevet et point hjem til sidst.

– De ser ud til at have en god solidaritet, et godt samvær og fantastisk støtte også. De er alle på samme bølgelængde og er meget effektive på dødbolde på hjemmebane, sagde Wenger til Arsenals officielle hjemmeside.

Læs også: Hazard: vil gerne prøve at spille back

– Selv i søndags, da de var bagude 2-1 til Manchester United , ville mange hold have tænkt ‘ okay, det er United, vi kommer aldrig tilbage’. Men man har altid den følelse, at de aldrig giver op. Man kunne mærke, at de ville komme tilbage. De har den specielle attitude og tro på dem selv, hvilket gør dem meget farlige.

Det er ikke kun mod United, Cardiff har lavet gode resultater. De har også vundet over City, hvilket imponerer Wenger.

– Det er fantastisk, hvad Mackay har gjort. Jeg så deres kamp mod United i søndags og det er, hvad der har ændret sig i forhold til ti år siden: oprykkerne fra Championsship konkurrerer med de store hold om boldbesiddelse. Det beviser lidt, hvor meget spillet har forbedret sig i de lavere rækker, sagde franskmanden.

Læs også: Italiensk storhold kigger mod PL

– De slog City hjemme. De spillede en rigtig god kamp mod United, hvor boldbesiddelse var 50:50. Det er udfordringen for os: at gøre det bedre end de hold.

– Selvfølgelig, skal vi tage det som en advarsel, den måde de har spillet mod de store hold. Så vi har en svær udfordring, men også en spændende udfordring, fordi vi kan gøre det bedre, afsluttede Wenger.

Annonce