Medie: Titelaspiranter øjner La Liga-stjerne
Ifølge spanske og engelske medier jagter Manchester City og Chelsea, Real Madrid stjernen, Sergio Ramos. Og ifølge den spanske avis AS, har præsident Florentino Perez sagt, at han vil acceptere et bud på €65 millioner.
Sergio Ramos, som skiftede fra Sevilla til Real Madrid tilbage i 2005, har været en nøglefigur i forsvaret for Los Blancos, men er de seneste par måneder blevet rygtet – lidt løst – væk fra La Liga til fordel for Premier League.
Se video: Her er Beckhams favoritmål
Rygterne blev dog mere alvorlige for Real tilhængere efter Ramos truede med at forlade klubben, hvis ikke hans kontrakt blev fornyet. Det giver håb for Chelsea og Manchester City.
Efter Champions League opgøret mod Galatasaray, hvor Real Madrid vandt 4-1 og Ramos blev udvist for 17. gang, udtalte en frustreret præsident, Florentino Perez, at for hans skyld kunne Ramos skifte til hvilken som helst klub, endda Barcelona, hvis klubberne bare tilbød €65 millioner.
Læs også: Liverpool angriber: Målet er 20
Medier har tidligere erfaret, at Ramos afslog Chelsea tilbage i august efter en telefonsamtale med Mourinho.
Storklubberne i Premier League og andre steder i verdenen, vil gøre klogt i at holde øje med situationen nede i Madrid mellem Sergio Ramos og klubben.