Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Palace-caretaker: Stolt af holdet

24.11.2013 Kl. 13:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Keith Millen stod i går i spidsen for sin sidste kamp hos Crystal Palace, da man hentede tre vitale point mod Hull, og den afgående Crystal Palace-caretaker er ovenud stolt af sit mandskab.

Keith Millen har passet biksen, mens Crystal Palace har søgt efter en ny manager til at afløse Ian Holloway, og da man annoncerede ankomsten af den tidligere Stoke-mand, Tony Pulis, stod det klart, at Millen i går stod foran sin sidste kamp, som manager for Crystal Palace.

I denne kamp lykkedes det for Crystal Palace at hente holdets blot anden sejr, idet man rejste fra oprykkerduellen mod Hull City med tre point, og dagen derpå er den afgående Keith Millen stolt og glad for de tre point.

– Fra et personligt perspektiv er jeg begejstret, og spillerne fortjente fuldt ud sejren. Jeg er så stolt af den her gruppe spillere, efter den store indsats de har leveret, mens jeg har været i spidsen for holdet.

– I gårsdagens kamp havde vi heldet med os indimellem, viste et glimt af kvalitet ved målet, og forsvarede os for livet. Det var en god præstation, afsluttede den afgående Keith Millen.

Med sejren får Tony Pulis et anelse bedre udgangspunkt, idet Crystal Palace nu blot har tre point op til den rigtig side af nedrykningsstregen.

Annonce