Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Everton kan ende i top 4

24.11.2013 Kl. 13:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Everton leverede et storslået comeback, da gårsdagens Merseyside-derby endte 3-3 på Goodison Park, og legenden Joe Royle tror på, at klubben kan konkurrere om en Champions League-plads.

Everton formåede at samle et enkelt point op, da man igår udspillede det omtalte Merseyside-derby mod Liverpool, og dette point rækker til en øjeblikkelig femteplads i den absurd tætte Premier League-topstrid.

Klublegenden Joe Royle, der tilbage i 1970’erne spillede over 200 kampe for The Toffees, har stor tiltro til Everton-mandskabet, som han mener kan spille med om en plads i top 4.

– De ligner et godt sammentømret hold, og er et godt bud til top 4 i denne sæson, meddelte Royle til Weekend Sports Breakfast.

– De spiller god fodbold. Bolden bliver spillet godt rundt, og Roberto Martinez er god til at variere. Han har mange muligheder med dette hold, fortsætter Royle, inden han roser en af gårsdagens indhoppere.

– Jeg var imponeret af indskifteren, Gerard Deulofeu, da han kom på banen. Han ligner en spiller, som de skal prøve at finde plads til på holdkortet, for han gav Liverpool store problemer.

Everton skal forsøge at fortsætte kampen om top 4 næste weekend, når Stoke City gæster Goodison Park.

Annonce