Milner advarer: Vi bliver endnu bedre
Manchester City udraderede i weekenden konkurrenterne fra Tottenham med 6-0, men James Milner mener endnu ikke, at man er færdig med at udvikle sig i City.
Det så mere end overbevisende ud, da Manchester City slettede al tvivl om deres titelkandidatur i weekenden, hvor aspiranterne fra Tottenham blev sendt tilbage til London med en sæk på 6-0.
Også Manchester United har fået ørene gevaldigt i den velsmurgte City-maskine på Etihad Stadium, og klubbens engelske midtbanemand James Milner advarer konkurrenterne om, at holdet langt fra er færdigudviklet.
– Der er ingen tvivl om, at jo længere tid vores hold er sammen, jo mere vil vi forbedre os, fortalte han til talkSPORT.
– Alle ved hvor stor en ændring det er, når der kommer en ny manager, og spillerne skal lære ham at kende, og lære at spille efter hans værdier. Jo mere tid vi får sammen, jo bedre vil vi blive.
Mens City har været skræmmende hjemme på Etihad Stadium, så har det knebet mere på fremmed græs, hvor man blandt andet har tabt til Aston Villa, Sunderland, Cardiff og Chelsea.