Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Villas-Boas imponeret af City

22.11.2013 Kl. 17:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Andre Villas-Boas er imponeret af weekendens modstander fra Manchester City. Portugiseren roser især vicemestrenes offensiv.

Villas-Boas starter dog med at gøre status over Tottenhams skader.

– Danny Rose er stadig ude, men han gør gode fremskridt, så vi regner med, at han er ude i to eller tre uger mere, inden han endelig er klar til at vende tilbage.

– Eriksen er selvfølgelig også ude, forhåbentligt kun i fire uger, pga. den skade han fik for Danmark. Resten af holdet er tilbage på træningsbanen – Chiriches, Chadli, Capoue og nu også Zeki Fryers. Alle har mulighed for at spille i weekenden.

– Alle arbejder meget hårdt, så vi er klar til på søndag efter en god uge – den har været lang for dem, som har været her, og kort for dem, der har været med deres respektive landshold. Vi ønsker blot at komme os så hurtigt som muligt.

Tottenham er blot et point foran Manchester City inden opgøret, og Villas-Boas ved, at det vil kræve en stærk defensiv organisation, hvis forspringet skal bibeholdes.

– Deres målscore er helt utrolig, især deres sidste store sejr mod Norwich (som endte 7-0 red.). Vi skal være forberedte på deres offensiv og spillerne, de har i angrebet. Spillere som Yaya (Toure red.) og Fernandinho har været fantastiske. Vi er usikre på, om David Silva er med eller ej, men deres offensiv er imponerende.

– De har tydeligvis haft nogle problemer i defensiven, men de er stadig et godt organiseret hold, og de indkasserer ikke så meget, så det bliver en svær kamp.

– I sidste sæson blev kampene afgjort i de døende minutter – vi tabte, men vi havde kampene i vores hænder, så vi vil forsøge at få et godt resultat, sagde Villas-Boas ifølge goal.com.

Annonce