Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes: Vi var aldrig ude af titelkampen

22.11.2013 Kl. 16:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

På trods af en svær start, er Manchester United kommet tilbage på sporet med sejre i de seneste tre Premier League-kampe. Den nye United-manager, David Moyes, mener, at United har bevist, at de har, hvad der skal til for at nå til tops.

Manchester United fik en blandet sæsonstart under den nye manager, David Moyes, hvor klubben i september dumpede helt ned på en meget uvant 12. plads efter et ydmygende 4-1 nederlag til rivalerne fra Manchester City.

Efterfølgende har United fået vendt bøtten, hvor man lige nu er ubesejret i ni kampe i træk i alle turneringer, hvor klubben senest vandt 1-0 over Premier League-duksene fra Arsenal.

Moyes fortæller, at hans tro på holdet altid var til stede.

– Jeg troede aldrig, at vi var ude af titelkampen, siger Moyes til Sky Sports.

– Vi gør bare vores job, og forsøger at vinde hver eneste kampe. Alle vidste, at vi ville få en svær start.

– Vi måtte skifte manager, og det giver altid nogle problemer, uanset hvad.

– Jeg har mange gange sagt, at Manchester United gennem mange år, har bevist, at de bliver bedre jo længere ind i sæsonen, de kommer.

– I Everton var jeg også en langsom starter. Forhåbenligt, har vi nu fundet fodfæste, og kan derefter fortsætte udviklingen, slutter Moyes.

Manchester Uniteds næste opgave, bliver udekampen mod Cardiff på søndag.

Annonce