Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giganter jagter kroatisk stortalent

25.11.2013 Kl. 20:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ifølge Off The Post er Chelsea og Manchester United ude efter det 17-årige kroatiske stortalent, Robert Muric, der til daglig tørner ud for Dinamo Zagreb. 

Den 17-årige Zagreb-angriber, Robert Muric, er en ombejlet herre og har qua sit kæmpe talent opnået interesse fra de største europæiske topklubber – heriblandt PL-giganterne, Chelsea og Manchester United.

Kroatiske medier beretter denne mandag, at de to PL-klubber har Muric i kikkerten og United er efter sigende i pole position til at nappe angriberen foran rivalerne fra London. Robert Muric er ét af de største kroatiske talenter i sin generation og er først i løbet af 2013 blevet forfremmet til Dinamo Zagrebs førstehold.

Muric har kontraktudløb med hovedstadsklubben næste sommer og ifølge avisen Jutarnji får kroaterne umådelig svært ved at holde på deres purunge stjernefrø.

Ydermere rygter det lokale medie, at United og Chelsea er klar til at byde €6 millioner for den 17-årige Muric, der i øvrigt også kan bruges på højre wing.

Annonce