City-stjerne skal ingen steder
Sergio Agüero har ingen planer om et skifte til Real Madrid. Argentineren er tilfreds med livet i Manchester City.
Der har været spekulationer om et skifte til Real Madrid for den tidligere Atletico Madrid-angriber Sergio Agüero på det seneste, men manden selv afviser at skulle være på vej væk fra Manchester City.
Læs også: City-boss: Tror stadig på Hart
– Sandheden er, at jeg er glad. Klubben behandler mig rigtig godt. Det eneste, jeg laver, er, at nyde min fodbold, hvile, være derhjemme eller tag en gåtur. Det er meget stille og roligt, det er anderledes i forhold til Spanien og Argentina, fortæller Agüero ifølge Sky Sports.
Tempoet i England er med til at forbedre Citys bomber, som stadig har noget at lære.
– Du forbedrer dig hele tiden. Engelsk fodbold er så hurtig, så du forbedre din koncentrationsevne og teknik. Du lærer hver dag, og jeg føler, at jeg stadig har meget at lære.
Agüero har været fantastisk for Manchester City i denne sæson med 13 scoringer.