Balotelli tænker ikke over rygter
Mario Balotelli lægger ikke ret meget i de transferrygter, der florerer rundt i øjeblikket om ham og hans fremtid i AC Milan.
Chelsea og Liverpool har været meldt som bejlere til det italienske problembarn, Mario Balotelli, men hovedpersonen selv tænker ikke meget over situationen, men nyder i stedet blot tilværelsen i Milano, hvor han føler sig godt tilrette.
– Jeg har altid sagt, at jeg ikke kigger mod den fjerne fremtid, fortæller landsholdsangriberen ifølge Sky Sports Italia, inden han fortsætter:
– Jeg tænker på at gøre det godt mod Genoa (i weekenden, red.) og ikke om transfervinduet i enten januar eller maj. Jeg er glad i Milan, og jeg er glad for at være her.
Kunne du tænke dig et gensyn med den italienske angriber, eller bør han holde sig væk fra Premier League og den engelske presse, som har skabt særlig meget ballade omkring ham? Tilkendegiv din mening nedenfor.