Brasilianer klar til at kæmpe for sin plads
Den brasilianske midtbanespiller Anderson insisterer på, at han er klar til at kæmpe for sin fremtid hos Manchester United.
Den 25-årige har startet to gange under David Moyes denne sæson, men synes at være på vej ned af ranglisten på Old Trafford.
Han er blevet kædet sammen med et skifte til januar, hvor Fulham er blevet kædet sammen med ham og et potentielt lån, men den tidligere Porto-stjerne synes at være indstillet på at kæmpe for sin plads.
Læs også: – Arsenal vil vinde et trofæ denne sæson
Anderson udtaler følgende til Manchester Evening News:
– Jeg har kun spillet to kampe denne sæson, og jeg prøver at gøre mit bedste for holdet. Men det er meget hårdt, når du kun spiller lidt engang imellem.
– Men jeg er ikke ulykkelig. Jeg nyder det, og jeg ved, at jeg vil være klar, når manageren skal bruge mig.
– Jeg har ikke snakket med David Moyes omkring min situation, fordi jeg synes, at min situation er god lige nu. Jeg elsker klubben, og jeg har været her i seks år.
– Jeg er kun 25 år, og jeg har omkring syv års fodbold tilbage i mig. Så jeg har tiden på min side, og jeg er glad her på Old Trafford.