Legende overvejer landsholds-stop
Steven Gerrard indrømmer nu, at han vil tænke over sin fremtid på landsholdet efter WM 2014.
Steven Gerrard spillede sin kamp nummer 108 mod Tyskland i tirsdags, hvilket er på højde med 1966 VM-vinder, Bobby Moore. Tyskland vandt i øvrigt kampen 0-1.
Gerrard hentydede allerede tilbage i august, at han overvejede et stop på landsholdet efter VM 2014 og Liverpools manager, Brendan Rodgers, udtalte også tidligere på måneden, at han mente et stop for den 33 årige midtbanemaskine var en god ting efter VM i Brasilien.
LÆS OGSÅ: Landsholdsspiller gratis til Man City?
Men Gerrard insisterer på, at han ikke har taget beslutningen endnu.
– Jeg tror, at sulten og ønsket om at forstætte vil stadig være der, selvfølgelig vil den det. Jeg vil spille fodbold, så længe det er muligt for mig., fortalte han til BBC Radio Five Live.
– Men jeg tror det er noget med, at tage til Brasilien, give alt, hvad jeg har i mig, og når turneringen er slut, så komme hjem og snakke med de rigtige folk og så tage beslutningen, fordi det er ikke en du kan tage natten over, afslutter Gerrard.
Steven Gerrard er i top tre over de englænder med fleste landskampe kun over gået af David Beckham (115 kampe) og Peter Shilton (125 kampe)