Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor ændring: Regler for CL-kvalifikation kan blive anderledes

Af Jeppe Augustsen
27.03.2022 Kl. 15:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Fra 2024/25-sæsonen kommer Champions League-formatet til at se anderledes ud, end det vi kender det for i dag. 

Det annoncerede UEFA sidste år, hvor det bl.a. bliver 36 klubber i stedet for 32 klubber, og det bliver én stor gruppe, hvor alle hold er garanteret 10 kampe.

Klubber kvalficerer sig normalt gennem deres ligaplacering i de hjemlige turneringer, men det kan nu også blive ændret. 

The Guardian erfarer, at medlemmer fra European Club Association har forslået UEFA, at to hold kan kvalificere sig til Champions League gennem deres meritter i Champions League gennem de seneste fem sæsoner. 

Ifølge avisen kan en klub, der ender uden for Champions League-placeringerne, men kvalificerer sig til Europa League eller vinder en hjemlig turnering, konkurrere om to pladser, hvor det er kofficientpoint, der ender med at blive afgørende. 

Det er fortsat et forslag fra ECA-medlemmer, men det er ikke ensbetydende med, at det bliver indført.

Annonce