Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Han har teknik som en brasilianer

18.11.2013 Kl. 15:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Evertons manager, Roberto Martinez, er stærkt imponeret af Ross Barkley, som han i et interview med talkSPORT, roser til skyerne.

19-årige Ross Barkley må betegnes som værende et af de største talenter i engelsk fodbold. Den unge, offensive midtbanespiller har haft en strålende sæson, hvor han har ageret fast mand hos Everton – og samtidig fået debut på det engelske landshold. De flotte præstationer er selvfølgelig ikke gået ubemærket hen hos Everton-manager, Roberto Martinez, der i et interview med talkSPORT, skamroser Barkley.

– Det er ingen hemmelighed, at han er yderst talentfuld, udtaler manageren og fortsætter de rosende ord.

– Han er virkelig teknisk begavet. Det er sjældent, man ser en englænder med sådan en teknik. Han minder mere om en brasilianer eller en hollænder – på den måde han formår at mestre en exceptionel teknik. Derudover er han også en ydmyg dreng, der bare vil spille og lære, og som ingenting frygter inde på banen. Og det er en rigtig god kombination, afslutter Martinez.

Ross Barkley kan få sin tredje landskamp, når England i morgen aften møder Tyskland i en venskabskamp.

Annonce