Spurs-kaptajn tror på guld
Michael Dawson tror på, at Tottenham kan gå hele vejen i år og snuppe den eftertragtede Premier Leauge-titel.
Tottenhams målsætning har fra start været at slutte i top fire således, at man får Champions League-billetten til næste sæson, men holdets anfører, Michael Dawson, sætter overliggeren endnu højere ved at cementere, at de godt kan gå hele vejen og ende med at vinde Premier League.
– Vores forventninger er høje. Der var ingen hemmleigheder i starten af sæsonen. Vores mål var at være i top fire Det har ikke ændret sig, fastslår forsvarsdirigenten ifølge Daily Star, inden han afslutningsvis tilføjer:
– Men vi sigter højt, og vi mener, at vi har fået truppen og kvaliteten i omklædningsrummet til at gå hele vejen.
Er det en realistisk målsætning af 29-årige Michael Dawson, eller har han tabt sutten? Giv dit besyv med her på siden.