- Min fremtid er op til Chelsea
Kevin De Bruyne fortryder ikke, at han blev i Chelsea i sommers. Belgieren fortæller endvidere, at det er op til klubben, om han skal skifte til januar.
Midtbanespilleren fik en god start på sæsonen, men han er røget ud i kulden under Jose Mourinho. En håndfuld tyske klubber er blevet sat i forbindelse med De Bruyne, og Belgiens landstræner, Marc Wilmots, vil med glæde se, at De Bruyne skifter klub.
Hovedperson fortæller dog, at det vil være op til Chelsea, om han skal skifte til januar – både på midlertidige og permanente aftaler.
Da De Bruyne blev spurgt, om han vil skifte klub, når vinduet genåbner, svarede han:
– Måske. Men Chelsea er min arbejdsgiver, og min fremtid er op til dem. Jeg vil ikke snakke om, hvad der sker i januar nu, for det er kun november. Mange ting kan ændre sig.
– Jeg føler mig godt tilpas. Grunden til at jeg spiller i Chelsea er, at jeg altid har spillet godt. Manageren fortalte mig i juli, at jeg skulle blive, så jeg er ikke en svær person. Jeg fortyder intet.
Mourinho var til stede, da Belgien mødte Colombia i en venskabskamp i torsdags, men De Bruyne gjorde ikke en ekstra indsats for at imponere.
– Jeg ved, at Mourinho var der, men jeg var ligeglad. Nogle gange ser det måske ud som, at jeg forcerer tingene, men i mit hoved gør jeg de samme ting som sidste år.
– Hvis du ikke spiller så meget på dit hold, kan du ikke forventes at være på toppen i din første kamp. Det er ikke let for mig. Jeg mister ikke selvtilliden, jeg mister blot kamptræning, fortalte han ifølge Metro.