Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udskældt Liverpool-spiller snart tilbage

16.11.2013 Kl. 16:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sommerindkøbet, Iago Aspas, fortæller, at han snart er tilbage i kampform, efter en skade har holdt ham ude af spil i godt 6 uger. 

BLOG: LIVERPOOLS FORMATIONSCIRKUS

Iago Aspas pådrog sig i oktober en lårskade, der siden har forhindret ham i at deltage i både træning og kamp hos Liverpool.

– Det er frustrerende ikke at spille, men jeg kommer stærkere tilbage. Jeg skal forsøge at komme tilbage i spil så hurtigt som muligt, siger Iago Aspas til Liverpoolfc.com.

– Jeg har været skadet i fire uger, men jeg har løbet lidt de seneste dage, så det går fremad.

– Jeg vil snart være i stand til at sparke til en bold. Om ti dage til to uger, vil jeg være klar til at spille kamp.

Iago Aspas har været udsat for meget kritik for, hvad han nået at præstere for Liverpool i denne sæson. Selv er han heller ikke tilfreds med sine præstationer.

– Jeg skal forbedre mig. Jeg er fornøjet med holdets niveau, men ikke mine egne præstationer, for jeg er overbevist om, at jeg kan gøre det meget bedre.

– Først, skal jeg tilbage på banen igen, hvorefter jeg vil bruge al min energi på at forbedre mine kvaliteter og udnytte dem bedre.

Dermed kommer Iago Aspas ikke i spil i den kommende Premier League-runde, hvor Liverpool møder rivalerne fra Everton. Han kan dog komme i spil til runde 13, hvor Liverpool gæster oprykkerne fra Hull City.

LÆS OGSÅ: LØRDAGENS TRANSFERRYGTER

LÆS OGSÅ: DALGLISH: VIGTIGT MED LFC-INDKØB TIL JANUAR

Annonce