Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-profil: Skal vinde for fansene

14.11.2013 Kl. 17:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Næste spillerunde byder på det berygtede Merseyside-derby mellem Everton og Liverpool, og Everton-stjernen Gareth Barry håber, at man kan hente sejren for fansene.

Gareth Barry har haft en stor karriere i den engelske Premier League, og har oplevet mange store derbies. I næste spillerunder venter et nyt af slagsen for den rutinerede landsholdsspiller, når han tørner ud for Everton i det vitale lokalopgør mod Liverpool.

I den forbindelsen taler den 32-årige midtbaneslider ud om sine tidligere derbyopgør, og meddeler videre til klubbens officielle hjemmeside, at han håber på en sejr i topopgøret.

– Jeg tror ikke, at meget kan konkurrere med 6-1 sejren for Manchester City mod Manchester United. Derudover, så slog jeg Birmingham 5-1 med Aston Villa, så jeg har haft nogle fantastiske resultater i det perspektiv.

– Hvis man vinder derbyopgøret, så kan man gå rundt på gaden med et stort smil, men hvis man taber, så har man omvendt mest lyst til at blive hjemme den næste uge eller to.

– Det er præcist det samme i hver by. Forhåbentligt kan Everton-fansene gå rundt i Liverpool med et smil på læberne, afsluttede Barry.

Der er kickoff dansk tid 13:45 den 23. november, når de to ærkerivaler mødes på Goodison Park.

Annonce