Palace afslører: Tæt på ny manager
Crystal Palace bekræfter, at man nu er meget tæt på at finde den rette mand til det ledige trænersæde.
Forleden forlød det, at Aitor Karanka var meget tæt på at blive Crystal Palaces nye manager, men nu har sagen taget en drejning, og spanieren er i stedet favorit til at overtage jobbet i Middlesbrough.
Alligevel er London-klubbens ejer, Steve Parish, nu offentligt ude og udmelde, at man er meget tæt på den nye manager.
– Vi kommer nærmere. Det er pænt flydende i øjeblikket. Det har stået på længere, end vi troede, fortæller Parish ifølge Sky Sports og fortsætter:
– Vi taler med masser af mennesker og får masser af referencer. Vi er ganske tæt på.
Steve Parish afviste dog, da han blev bedt om at diske op med nogle af de navne, der overvejes, men han sagde, at der var tre ansøgere på listen.
– Det er en svær beslutning, og det er vigtigt, at vi får den, forklarer klubejeren.
– Vi troede, vi ville have nogen i tirsdags eller onsdags. Det er ikke sket, men forhåbentlig sker det i weekenden, så de får en god uge til at arbejde med spillerne før Hull-kampen, fortsætter han.
Parish udelukker endvidere, at økonomien skulle være en hæmsko i forhold til dem, de forhandler med på nuværende tidspunkt.
– Når vi kommer til det punkt at tilbyde en kontrakt, er beslutningen truffet. Vi taler ikke med nogen, hvor økonomi er et problem, cementerer han.
– Det ville være rart at få det ordnet på lørdag. Vi har ingen hemmeligheder. En eller to personer i udlandet. Alle vil blive afsløret snart, forklarer Steve Parish afslutningsvis.
Hvem kan du se som ny Crystal Palace-manager?