Everton-keeper støtter Moyes
Tim Howard bakker op om sin tidligere manager, David Moyes, der har lagt ører til en del kritik, efter han overtog den tunge arv efter Sir Alex Ferguson i Manchester United.
Manchester United er ved at få bedre styr på tingene efter en ellers ringe sæsonstart, men David Moyes har været offer for massiv kritik. Nu bliver skotten dog bakket op af sin tidligere førsteholdsmålmand i Everton, Tim Howard, som ser ham som den rette mand i spidsen for de engelske mestre.
– Jeg synes, at Moyes er en top-manager, der altid får det bedste ud af sine spillere, så hvis det er, hvad det kræver for at være manager i Manchester United, så er svaret ja, forklarer 34-årige Howard, da Daily Mail adspurgte ham, om Moyes har det, det kræver at stå i spisen for Manchester United.
– Forandring er svær og at efterfølge Sir Alex er aldrig let. Det er derfor, de gav ham en seks-årig kontrakt, fordi det tager tid at få tilpasset og formet tingene. Snart vil det være David Moyes ‘hold’, fortsætter han.
Ser du David Moyes som den rette mand for Manchester United? Tilkendegiv din mening nedenfor.