Myhill dropper landsholdet
West Bromwich målmand Boaz Myhill har valgt at droppe det walisiske landsholds kommende venskabskampe for at blive sine skader kvit.
Den rutinerede West Bromwich målmand Boaz Myhill har valgt at melde fra til det walisiske landsholds kamp mod Finland i weekenden, da han vil blive sine skader kvit:
– Personligt så har jeg brug for at få bugt med nogle skader, som jeg har døjet med de sidste par uger og som jeg ikke er helt fri for endnu, udtaler Myhill til wba.com.uk og tilføjer:
– Jeg har ikke trænet et stykke tid så jeg er glad for denne pause, som betyder at jeg kan arbejde i styrkecenteret sammen med den fysiske stab. Den fysiske stab har virkelig hjulpet mig meget, så jeg kan komme tilbage på banen hurtigst muligt, slutter den walisiske landsholdsmålmand.