Manchester City søger mod Italien
Manuel Pellegrini skulle eftersigende have mistet tålmodigheden med målmand Joe Hart og skulle eftersigende have fundet hans afløser i Italien.
Joe Hart ligner mere og mere en færdig mand hos Manchester City efter at være henvist til bænken i de seneste par ligakampe. På rygtebørs er Iker Casillas og Willy Caballero blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester City og nu bliver endnu en målmand rygtet til klubben.
Denne gang er det den slovenske landsholdsmålmand Samir Handanovic fra Inter i Italien, som skulle have fanget Manuel Pellegrinis interesse. Handanovic har siden skiftet til Inter udviklet sig til en verdensklasse målmand, som præstere på højt internationalt niveau, hvilket har fået den chilenske manager til at kaste sin kærlighed mod Milano.
Det bliver derfor spændende at se om Joe Hart kan spille sig tilbage på holdet inden januars transfervindue eller om han skal begynde at indstille sig på et klubskifte.