Chelsea betaler stadig ex-manager
Chelsea betaler ifølge The Daily Mail stadig £130.000 om ugen til den forhenværende træner, Roberto Di Matteo.
Den tidligere Chelsea-træner, der sikrede holdet sit første Champions League-trofæ i 2012, kunne ikke nå til enighed med Roman Abramovich om et forlig, inden han forlod klubben for et år siden.
Det siges nu, at den italienske manager kan hæve £130.000 om ugen indtil juni 2014, hvor hans oprindelige kontrakt udløb. Det beløb skal lægges oveni de £7 millioner italieneren allerede har hævet i Chelsea.
På det seneste har Roberto Di Matteo efter sigende modtaget kontrakttilbud fra flere forskellige interesserede klubber. Tidligere i dag skrev vi, at Fulham ville ansætte Di Matteo, når Martin Jol efter alt at dømme snart er fortid i Fulham.