- Arsenal kan vinde titlen med Benzema
Arsenal vil øge deres chancer for at vinde mesterskabet, hvis de henter Karim Benzema, når transfervinduet åbner igen til januar, det mener den tidligere Premier League-bomber, Alan Shearer.
The Gunners topper Premier League efter 11 runder, hvor de har to points forspring til Liverpool på andenpladsen. Det lykkedes dog ikke for Arsene Wengers tropper at øge deres forspring i weekenden, da de tabte 1-0 på Old Trafford mod Manchester United. En sejr over United ville have medført et forspring på hele 11 point til United, syv point foran Chelsea og fem point foran Liverpool på andenpladsen, men The Gunners manglede den sidste skarphed.
Det var et stort slag for Arsenal i bestræbelser på at vinde deres første mesterskab i uendelige tider. Alan Shearer hævder, at han hele tiden har tvivlet på, om Arsenal kunne opretholde den gode form. Den tidligere England-angriber er dog tilbøjelig til at ændre sin mening, hvis Arsenal køber Karim Benzema, når transfervinduet åbner igen til januar. Shearer tror, at den franske angriber kan tage Arsenal til nye højder.
– Jeg hælder mest til at sige, hvad jeg også sagde tidligere i sæsonen, at Arsenal ikke vinder mesterskabet i denne sæson, men hvis de går ud og køber en angriber med Benzemas kvaliteter og samtidig fortsætte den gode form, vil jeg ikke afskrive dem som mestre, fortæller Shearer til talkSPORT.
– De virkelige lidt mærkede, og de så lidt sløve ud på Old Trafford i søndags. Der var heller ikke det samme flydende spil på midtbanen, som vi tidligere på sæsonen har set. Med Liverpool-kampen in mente, hvor de udspillede Liverpools tre centerforsvarer med deres flydende bevægelser, så jeg dem ikke for alvor udfordre Nemanja Vidic, Jonny Evans og Phil Jones, da han kom derned i anden halvleg.
– Olivier Giroud har også fået en god start på sæsonen, men i søndags så han sløv ud. De har fået en fantastisk start, det kan man ikke benægte, men hvis man gav dem en verdensklasse angriber som Benzema, ville de for alvor være en trussel.
Tidligere i dag bragte vi nyheden om, at Laurent Koscielny mente, at Giroud var træt, når der ikke var andre alternativer i angrebet hos The Gunners.
Læs den her: Koscielny: Giroud er træt