Lambert til fans: Forvent ikke indkøb!
Paul Lambert har ingen planer om at finde pengepungen frem til januar. Han vil hellere benytte sig af klubbens unge talenter.
Aston Villa hentede deres første sejr i fem kampe, da nyindkøbene Leandro Bacuna og Libor Kozak sikrede sejren på 2-0 over Cardiff.
– Sådan er det… det er en udfordring. Randy har været fantastisk og Paul Falkner har været fantastisk, men vi vil ikke kunne foretage os et stort indkøb.
– Vi har ikke mulighed for at købe fra øverste hylde. Vi må kigge på markedet, de unge spillere. Vi giver dem en mulighed, og forhåbentligt griber de den.
Aston Villa må i øjeblikket undvære bl.a. Andreas Weimann, Garbriel Agbonlahor, Fabian Delph og Antonio Luna, og derfor glæder det Lambert, at Birmingham-klubben ikke skal spille igen før den 25. november pga. landsholdspausen.
– Hvis du kigger på holdet, vi havde mod Cardiff, kan du se, at vi har en del skader i øjeblikket. Næsten halvdelen af holdet sidder ude. Du ved, at du er sårbar, når du putter unge drenge ind på bænken, som vi gjorde.
– Vi måtte sikre os, at vi kunne komme igennem kampen, og heldigvis gjorde vi det med en sejr. Hvis vi får tre eller fire af dem tilbage mod West Brom, ville det være godt. Alt er okay, hvis vi får et par spillere tilbage, sagde Lambert afsluttende.