Snodgrass glad for sejr over West Ham
Midtbanespilleren, der selv bidrog med et mål i sejren, er glad for, at det lykkedes holdet at komme tilbage og sikre sig sejren på hjemmebane.
Ravel Morrison gav West Ham føringen, men med mål fra Gary Hooper, Robert Snodgrass og Leroy Fer sikrede Norwich sig sejren i anden halvleg.
Robert Snodgrass scorede til 2-1 på et frispark. Efter kampen var han glad for sine holdkammeraters indsats. Sejren kom efter sidste weekends 7-0 nederlag til Manchester City.
– Efter 7-0-nederlaget mod Manchester City i sidste weekend viser det spillernes karakter og alt omkring os.. fantastisk klub, fantastiske fans og en fantastisk vilje. Vi behøvede resultatet, sagde Snodgrass til Sky Sports efter kampen.
– I første halvleg gjorde vi ikke nok, men vi ændrede på det i pausen og endte med at vinde med to.
– West Ham spillede bolden godt rundt, og det var svært at komme tæt på dem.
– Vi havde en del iltre ord i pausen, vi havde brug for at slappe af og spille kampen som var det hvilken som helst anden kamp. Jeg synes, vi smøgede ærmerne op og fortjente sejren, afslutter Snodgrass.