Mourinho: Der var straffe
Jose Mourinho mener, at der var klart straffespark, da Ramires faldt i feltet og sikrede Chelsea det ene point.
Chelsea så længe ud til at skulle lide et overraskende 2-1-nederlag hjemme til West Bromwich, men dybt inde i tillægstiden fik værterne tilkendt et kontroversielt straffespark. Manager Jose Mourinho mener, at det var et klart straffespark, men var ellers ikke tilfreds med Marriners præstation.
– Det var et straffespark. Jeg har set den to-tre gange, og der var klart straffespark. Præcis som der skulle have været frispark, da West Brom scorede deres andet mål.
– Så jeg har en grund til at være utilfreds med dommerens arbejde. Jeg synes, at han er en af de bedste i europæisk fodbold, men han havde en skidt kamp i dag, fortæller Mourinho efter opgøret.
Gæsternes manager Steve Clarke er stærkt uenig med Mourinho.
– Det var ikke et straffespark. Jeg er ked af det og sur, men jeg er også meget stolt, fordi vi var fantastiske i dag. Vi fortjente de tre point, og jeg er stolt af mine spillere.
Det havde været Jose Mourinho første nederlag på Stamford Bridge, hvis West Bromwich havde holdt hjem.