Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel: Forkert at droppe Joe Hart

09.11.2013 Kl. 13:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United-legenden, Peter Schmeichel mener, at det er en fejl af Manuel Pellegrini at droppe Joe Hart, som han mener, er et unikt talent.

Joe Hart er efter afgørende fejl for Manchester City, blevet placeret på bænken, hvor den normale reservekeeper, Costel Pantilimon, har vogtet City-buret.

På trods af et par fejl, mener Peter Schmeichel ikke, at Joe Hart bør sættes på bænken hos Manchester City.

– Jeg synes ikke, han har gjort så meget forkert, fortæller Schmeichel til BBC.

– Nogen gange fungerer det ikke for dig, men når det kommer til Joe Hart, lyder det som om, han har slået en ihjel.

City-manager, Pellegrini, valgte at droppe Hart efter en misforståelse med Matija Nastasic, der afgjorde kampen mellem City og Chelsea på Stamford Bridge i oktober. Herefter er Pantilimon blevet foretrukket i de to seneste kampe, hvor det er blevet til to sejre på henholdsvis 7-0 over Norwich og 5-2 over CSKA Moskva.

Peter Schmeichel, der tidligere har vundet fem Premier League-titler med Manchester United, forstår ikke, hvorfor Joe Hart konstant bliver jagtet.

– Når man endelig har fundet en engelsk målmand, der kan klare mosten, forstår jeg ikke, hvorfor man forsøger at pille ham ned konstant, siger Schmeichel.

– Vi har at gøre med en unikt målmand, der er god, selv på sine dårlige dage.

– Når man kigger på nogle af de mål han bliver beskyldt for, kan forsvarsspillerne sagtens forhindre dem.

– Det er ikke udelukkende Joe Hart, der er problemet. City har problemer i bagkæden.

Om det er Joe Hart eller Costel Pantilimon, der vogter buret i næste City-kamp, vides imorgen, når Manchester City gæster Sunderland.

 

Annonce