Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-koryfæ taler godt om MLS

08.11.2013 Kl. 13:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Frank Lampard taler positivt om den amerikanske fodboldliga, selvom han fastslår, at han ikke rigtig havde tankerne om et eventuelt skifte dertil i hovedet, da der i fjor blev sået tvivl om hans fremtid i Chelsea.

David Beckham og Thierry Henry er to navne, som Premier League-fanatikere ikke kan have undgået at støde på i deres levetid, og begge fodboldstjerner har efter et utal af succesfulde år i europæisk fodbold skiftet de vante rammer ud med Amerika. Faktisk spiller 36-årige Henry stadigvæk derovre.

Ligeledes blev Chelsea-legenden, Frank Lampard, rygtet til den amerikanske liga, da der midtvejs i sidste sæson pludselig blev sået stor tvivl om hans fremtid i Chelsea. Det endte dog med, at den 35-årige midtbanespiller fik en kontraktforlængelse, og nu fortæller han i et interview med Sport Magazine, at han aldrig for alvor legede med tanken om at skifte.

– Det var ikke en største bekymring, nej. MLS ville have været en fantastisk mulighed for mig, hvis Chelsea havde besluttet, at vi skiller vores veje her. Så ville jeg have kigget på det, afslører Chelseas mest scorende spiller i historien.

Det betyder dog ikke, at Frank Lampard ser ligaen som noget negativt, – tværtimod faktisk.

– MLS er en liga, der er bevæger sig fremad, og jeg ved, at der er mange gode folk derude. Om jeg nogensinde ville spille der, ved jeg ikke endnu. Men jeg ser bestemt ikke ned på MLS. I forhold til landsholdet var det ikke noget, der bekymrede mig, fordi jeg følte, at hvis jeg gik ud og spillede godt nok, så ville jeg være med i opløbet, og hvis ikke, så ville jeg ikke være, – om jeg var i Chelsea eller i Amerika, forklarer han afslutningsvis.

Frank Lampard har medvirket i samtlige Premier Leauge-kampe i år for Chelsea.

Annonce