Landstræner overvejer Everton-komet
Roy Hodgson overvejer Evertons 19-årige stjerneskud, Ross Barkley, selvom det afhænger af, hvor meget han ønsker at eksperimentere med det engelske landshold.
Ross Barkley har fået en forrygende start på sæsonen og er blevet fast inventar på Roberto Martinez holdkort i Everton. Da den engelske landstræner, Roy Hodgson, blev spurgt, om han kunne finde på at bruge den talentfulde Everton-komet, lød følgende svar:
– De kommer an på, i hvilken grad jeg ønsker at eksperimentere. I hvilket omfang jeg er overbevist om, at en 19-årig kommer til erstatte en af de spillere, der har fået os til VM, forklarer Hodgson ifølge Tribalfootball og fortsætter:
– Jeg bliver nødt til at være ret overbevist. Ross har store muligheder for at bevise det, men det vil ikke være igennem et par landskampe. Det kommer til at afhænge af alle Everton-kampene, og jeg håber, at han spiller fra nu og til slutningen af sæsonen. Det samme ville gælde for Ravel Morrisons og Ward-Prowses. Glem ikke, at de er i samme aldersgruppe, understreger han afslutningsvis.
Ross Barkley har én landsholdskamp på CV’et, men tror du, at han har flere i vente inden for den nærmeste fremtid?