Rooney og Wenger i verbal fight
Arsene Wenger og Wayne Rooney har været i verbal mesterskabsfight, eftersom de ikke er enige om, hvorvidt Arsenal kan vinde titlen eller ej.
Manchester United og Arsenal mødes i weekenden, men både Arsene Wenger og Wayne Rooney har taget forskud på kampen. Forleden indikerede Rooney nemlig, at man ikke burde tage Arsenal særlig alvorligt i titelkampen:
– Vi har før set, at de har været i top-2 indtil februar eller marts, hvorefter de er forsvundet, sagde Rooney med noget af stikpille til Arsene Wenger og hans mandskab.
Arsene Wenger kunne dog ikke nikke genkendende til Rooney udsagn, da han blev adspurgt:
– Normalt synes jeg, at vi har været meget stærke hver sæson efter jul. Kommentarerne er, hvad de er. Ingen ved, hvad der vil ske, siger Wenger til Daily Star og forklarer, at Arsenal skal stole på deres kvaliteter.
– Hvad der er vigtigt, er, at vi stoler på vores kvaliteter og viser robusthed og forsøger at opnå, hvad vi kan opnå.
Arsene Wenger mener dog også, at Arsenal er bedre end, hvad de senest har præsteret på Old Trafford, og derfor sigter han også efter en sejr i Manchester.
– Det er vores mål. At tage derhen og vinde kampen.