Onsdagens transferrygter: 'Ødegaard til Arsenal er snart Here We Go'
Vi lægger ud med den største nyhed af dem alle. Arsenal er i nat mere eller mindre nået til enighed med Real Madrid om en aftale, der sender norske Martin Ødegaard til Arsenal på en permanent basis. Forhandlingerne er på 'sit sidste og afgørende stadie'.
Ødegaard har altid være The Gunners' prioritet denne sommer, og man sikrer sig nu en femårig aftale med den 22-årige profil, mens overgangssummen forventes færdigforhandlet 'inden for de næste par timer' – Fabrizio Romano
Italienske AC Milan har nu indledt forhandlinger med Chelsea vedrørende midtbanespilleren Tiemoue Bakayoko, der i fjor var udlejet til Napoli. Den utilfredse franskmand vil væk fra Stamford Bridge, og The Blues vil gerne sælge til den rigtige pris – Fabrizio Romano
Sheffield United, Blackburn og Huddersfield jagter alle en lejeaftale med Newcastles midtbanespiller Matthew Longstaff, der for et års tid siden lænede sig op ad sit store gennembrud i klubben – Sky Sports
Ifølge mediet Football London har Inter tidligere på sommeren afvist et bud fra Tottenham på 50 millioner pund på Lautaro Martinez. Nu er den argentinske angriber ifølge avisen La Gazzetta dello Sport på vej til at forlænge med Milano-klubben.
Chelsea fortsætter med at se på løsninger for venstre backen Emerson Palmieri, som man gerne vil sælge på permanent basis. Marseille fører ræset, mens også Napoli er håbefulde om at lande en aftale – Fabrizio Romano
Marcelo Bielsa priortieter, at Leeds henter en kantspiller, inden sommerens transfervindue smækker i. Seneste melding går på, at man forhandler med Huddersfield om Lewis O'Brien for syv millioner pund – The Telegraph