Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hulk vil genforenes med Villas-Boas

08.11.2013 Kl. 11:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Brasilianske Hulk afslører nu, at han ville elske at spille under sin tidligere manager Andre Villas-Boas. 

Hulk, som i øjeblikket frister en tilværelse i Sankt Petersborg, har afsløret, at han ville elske at spille for sin tidligere manager Villas-Boas, der var brasilianerens manager i Portos storhedstid.

Samarbejdet var dengang meget succesfuldt, og Porto vandt blandt andet Europa League med et hold, der både havde Hulk og Radamel Falcao i startopstillingen. Nu udtaler den hårdtskydende brasilianer, at han elskede tiden under den portugisiske manager.

– Jeg lærte meget af Andre Villas-Boas i Porto, fortæller han og fortsætter: Han er meget intelligent taktisk. Han var næsten så godt informeret om vores modstandere, at vi næsten kendte til alt ved dem, da vi gik ud på banen. Det var uhyggeligt, så meget vi vidste, udtaler han ifølge Silly Season.

Samtidig siger det 27-årige muskelbundt, at han ville elske at blive genforenet med portugiseren:

– Jeg er virkelig glad for, at Villas-Boas markerer sig selv i England, og det ville være fantastisk at spille under ham igen en dag.

Derved åbner Hulk op for spekulationerne om, hvorvidt han er fremtidig Tottenham-spiller.

Annonce