OFFICIELT: Chelsea sender kæmpe flop til AC Milan
Chelseas franske, defensive midtbanespiller Tiemoue Bakayoko er på plads i italienske AC Milan.
Bakayoko returns to Italy on loan. 🇮🇹
We wish him all the best for the season. 🤝
— Chelsea FC (@ChelseaFC) August 30, 2021
Det bekræfter Chelsea på deres hjemmeside.
Ifølge Sky Sports er der tale om en toårig lejeaftale med option på køb.
Dermed lader det definitivt til at være slut med Bakayoko i Chelsea, der kan sætte punktum ved en frustrerende tid på Stamford Bridge.
Den franske midtbanespiller har brugt de seneste tre sæsoner på leje i henholdsvis Milan, Monaco og Napoli, og nu er det 'endelig' lykkes Chelsea at komme et skridt nærmere en permanent afsætning af midtbanespilleren.
Bakayoko har oprindeligt kontraktudløb med Chelsea til næste sommer, men The Blues ventes at forventes at forlænge med franskmanden for at kunne få penge for ham på et senere tidspunkt.