OFFICIELT: Saul skifter til Chelsea
Først var det en mulighed for Chelsea at lave en handel med Atletico Madrid, og så kunne klubberne ikke nå til enighed.
Nu har Chelsea dog lukket en aftale med Atletico Madrid, der sender Saul Niguez til Stamford Bridge.
Der er tale om en lejeaftale, hvor Chelsea angiveligt betaler €5 millioner for at leje ham resten af sæsonen. Det melder Fabrizio Romano.
– Jeg er meget spændt på denne nye udfordring med Chelsea. Til jer Chelsea-fans: Jeg er en af jer, og jeg kan ikke vente med at tage trøjen på, træne og se jer alle. Vi ses snart, siger Saul om skiftet.
Chelsea har også mulighed for at gøre skiftet permanent næste sommer for €40 millioner.
Den spanske midtbanespiller bliver dermed Chelseas tredje signing i dette transfervindue, da man har hentet Marcus Bettinelli og Romelu Lukaku.