Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glemsomme Hazard straffet

07.11.2013 Kl. 10:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho straffede Eden Hazard i gårsdagens Champions League-opgør mod Schalke 04, fordi belgieren tilsyneladende har lidt problemer med at komme til tiden.

Chelsea besejrede tyske Schalke 04 med 3-0 hjemme på Stamford Bridge uden de store kvaler, men lettere opsigtsvækkende var det, at Eden Hazard slet ikke var at finde i truppen. Nu begrunder Chelsea-bossen dog, hvorfor den belgiske dribler var udeladt.

– Jeg ønsker ikke at lyve. Han er ikke skadet. Han glemte tiden. Lad os lukke den historie. Han er en dreng, og drenge begår fejl, og fædre skal være kloge i måden, de opdrager deres sønner på, forklarer Mourinho ifølge Sky Sports.

– Han spillede ikke, men han ville gerne spille. Han er ked af det, fordi han gerne ville spille. Vi vandt uden ham, men på lørdag er han tilbage, fortæller han afslutningsvis.

José Mourinho uddyber dog ikke i hvilken sammenhæng, Hazard havde problemer med at huske tiden, men det forlyder, at den 22-årige offensivspiller missede et træningspas.

Annonce