Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zabaleta: Agüero en af de bedste

06.11.2013 Kl. 12:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pablo Zabaleta lovpriser sin holdkammerat og landsmand, Sergio Agüero. Han er blandt verdens syv eller otte bedste angribere, mener Zabaleta.

Den 25-årige Agüero scorede sit niende mål i blot seks kampe, da han med to kasser var med til at sikre Manchester City en 5-2 sejr over CSKA Moskva i Champions Leagues gruppespil. Angriberen er nu oppe på 13 sæsonmål i alle turneringer, og det gør ham til en af verdens bedste, mener Zabaleta.

– Kun er en meget vigtig spiller, og han har kapaciteten til at ændre fart med bolden og stoppe med en utrolig hastighed. Han har en fantastisk balance i underkroppen, er hurtig til at drible, og det er fantastisk, hvordan han afslutter.

– Hvert eneste år ser vi nogle overraskende mål. Det er svært at finde en angriber med den kapacitet, for der er enkelte spillere som Messi eller Di Maria, der er ekstremt hurtige og kan ændre kampen – men ingen kan, hvad Kun kan, når han er bedst. Han er blandt verdens syv eller otte bedste angribere, fortæller Zabaleta ifølge goal.com.

Zabaleta mener endvidere, at en anden landsmand, Carlos Tevez, skiftede klub på det helt rigtige tidspunkt.

– Vi har tabt kontakten, men han var her i fire år. Han er en fremragende spiller, meget respekteret i England. Jeg tror, at han havde brug for noget nyt efter så mange år i klubben. Han har stadig et højt niveau.

 

Annonce