Marchisio afviser ikke United
Manchester Uniteds emne i sommer, Claudio Marchisio, fortæller nu, at han var stolt over, at blive kædet sammen med den engelske storklub, det fortæller han til Sport Witness.
I sommers forlød det, at Manchester United var parate til at smide £26 millioner på bordet for Juventus-stjernen, efter at handlen med Cesc Fabregas glippede for David Moyes. I Juventus-lejren meldte man klart ud, at United spildte deres tid ved at byde på Marchisio. Torino-klubben havde end ikke overvejet at sælge deres midtbaneprofil.
Alligevel har den 27-årige midtbanespiller senere erklæret, at han begejstret over både at blive rygtet til Manchester United og Monaco. Vice-anføreren afviste samtidig heller ikke at forlade Juventus på et tidspunkt.
– Jeg venter og ser om, jeg er vigtig for Juventus. Jeg vil snakke med klubben, så snart jeg vender tilbage til Italien. Jeg vil gerne blive, men begge parter skal være enige. Jeg vil kigge rundt, og jeg vil være klar til at acceptere andre tilbud, siger Marchisio til Tuttosport.
– Jeg læste om interessen fra Manchester United og Monaco. Jeg er stolt.
United endte i stedet med at købe Marouane Fellaini i Everton, men klubben er på jagt efter endnu en midtbanespiller til januar.