Annonce
Annonce
plbold.dk
Fulham-spiller tiltalt af FA
Fulhams Sascha Riether kan nu stå overfor en karantæne. Dette efter episoden lørdag, hvor tyskeren trådte på Manchester Uniteds Adnan Januzaj.
Efter episoden har der været en del polemik fra United-lejren, som ikke mente det var fair, at Riether ikke fik en straf for sin handling under kampen.
Dommerne så ganske enkelt ikke episoden, men ifølge fodboldforbundets regler, så kan en karantænedom tildeles, på baggrund af TV-billeder.
Nu har FA så set billederne igennem og offentliggjorde i dag på deres hjemmeside, at man har tiltalt Fulham-spilleren for voldelig opførsel på banen og at han har indtil tirsdag formiddag til at appellere.
United vandt kampen med 1-3.
Annonce