Gouffran: Sejren var til fansene
Newcastle-franskmanden, Yoan Gouffran, håber at sejren over Chelsea, kan være et plaster på såret efter 2-1 nederlaget til rivalerne fra Sunderland i sidste weekend.
“The Magpies” fik i går hævn for deres skuffende nederlag til Sunderland i sidste weekend. Med en flot 2-0 sejr over formstærke Chelsea på St. James Park, fik Newcastle-fansene noget at glæde sig over.
Franskmanden, Yoan Gouffran, scorede Newcastles første mål i gårsdagens kamp. Midtbanespilleren fortæller om en hård uge med bearbejdelser af et derby-nederlag samt et overtidsnederlag til Manchester City.
– Det har været virkelig, virkelig svært. Vi var i ekstra tid mod City, så det blev ekstra hårdt, siger Gouffran til Sky.
– Efter derbyet (mod Sunderland red.) var vi meget skuffede. Det var svært at komme igen. Vi vidste, at vi kunne have gjort meget bedre.
Med et par ændringer samt et strammere defensivt fokus, lykkedes det for Newcastle at besejre mesterskabskandidaterne fra Chelsea.
– Manageren (Alan Pardew red.) sagde, at vi skulle stå stærkt defensivt. Chelsea var nødt til at angribe os, og så ville vi få vores chancer, fortsætter franskmanden.
– Vi var fantastiske hele kampen igennem. Vi var solide defensivt, kæmpede som et hold, og tog de chancer vi skulle. Det giver et kæmpe selvtillidsboost.
Gouffran åbnede scoringen efter 68 minutter, hvor han headede bolden i mål bag en sagesløs Petr Cech.
– Det var fantastisk. Fansene lavede en sindssyg larm, fortæller Gouffran med henblik på sit mål 1-0 mål.
– Jeg kastede mig ned på knæene. Det gjorde lidt ondt bagefter, men det var en fantastisk følelse.