City-profil: Pantilimon fortjener det
Joe Hart var igår bænket, da Manchester City udraderede Norwich med svimlende 7-0, og dagen derpå fortæller Manchester City-profilen Pablo Zabaleta, at reservekeeper Costel Pantilimon fortjente sin startplads.
Joe Hart har i flere år været en sikker sidste skanse hos olierige Manchester City, men på det seneste har præstationerne fra den engelske landsholdskeeper været af mere tvivlsom karakter, og konsekvensen faldt igår, hvor englænderen var sat af, til fordel for den rumænske reservekeeper Costel Pantilimon.
Højrebacken Pablo Zabaleta respekterer beslutningen fra Manuel Pellegrini og fortæller end videre, at holdets reservekeeper Costel Pantilimon fortjente pladsen i målet.
– Sådan er fodbold. Manageren træffer beslutningen, og det må spillerne acceptere, fortalte den argentinske profil til Sky Sports.
– Nu ved alle på dette hold, at præstationerne fra alle skal være gode hver uge, for vi har to spillere til hver position.
– Noglegange kan fejl koste dig pladsen, men vi har en stor trup, og vi skal alle kæmpe hårdt for at beholde vores plads på holdet, fortsætter den argentinske landsholdsspiller, inden han roser reservekeeper Pantilimon.
– Personligt synes jeg, at det var godt for Costel (Pantilimon, red). Han arbejder stenhårdt hver uge til træning, og fortjente uden tvivl pladsen i målet.
Costel Pantilimon spillede for anden kamp i træk til nul, og flere medier fortæller i dag, at rumæneren sandsynligvis også er i buret, når Manchester City på onsdag får besøg af russiske CSKA Moskva i Champions League.