Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Hart vil vende tilbage

02.11.2013 Kl. 19:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den normale førstekeeper hos Manchester City, Joe Hart, var til dagens opgør mod Norwich bænket, og kunne derfra se afløseren Costel Pantilimon holde buret rent. City-manager Manuel Pellegrini understreger dog efter kampen, at Hart sidder ude på lånt tid.

Joe Hart har haft et svært år i buret hos Manchester City, og er blevet klandret for en række graverende fejl. Senest tabte man et vitalt point mod mesterskabskonkurrenterne Chelsea, efter en fejl af landsholdskeeperen, og derfor var den engelske landsholdskeeper sat af til dagens opgør mod Norwich.

Her var i stedet den rumænske keeper Costel Pantilimon på kassen, og selvom den normale reservemålmand holdt buret rent uden fejl, så skal han ifølge manager Pellegrini ikke regne med, at han er det nye førstevalg.

– Min opgave hver uge er, at jeg skal se hvem der er mest klar til at spille, fortalte Pellegrini efter opgøret til klubbens hjemmeside.

– Joe havde brug for en pause, det vil være til gavn for ham – han har spillet alle kampe de sidste to år. Alle spillere kan have dårlige perioder.

– Jeg ved bare, at Joe skal fortsætte med at arbejde hårdt, og så vil han have støtte fra mig, målmandstræneren, og fra holdet. Han er den engelske landsholdsmålmand, og jeg tror på, at han snart vender tilbage.

– Jeg er overbevist om, at han snart vil præstere sit bedste igen, afslutter den chilenske City-manager.

Joe Hart kan allerede komme i vælten igen om tre dage, når Manchester City står overfor russiske CSKA Moskva i Champions League.

Annonce