Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes: Tyve gode minutter

02.11.2013 Kl. 18:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

På blot 22 minutter lykkedes det reelt for de forsvarende mestre Manchester United at nedlægge Fulham med tre scoringer, og manager David Moyes roser sit mandskab for sin præstation i kampens indledende fjerdedel. 

Antonio Valencia, Robin van Persie og Wayne Rooney havde alle tre været på måltavlen, da kampuret rundede det 22. minut, og den imponerende start lagde grobund for, at United kunne sikre sig de tre point.

David Moyes var efter kampen også særdeles tilfreds med den målrige start, og roser samtidigt partnerskabet mellem angrebsstjernerne Wayne Rooney og Robin van Persie.

– Det var rigtig godt, specielt i de åbnende tyve minutter, idet vi kom flyvende ud af starthullerne, og fik os selv i en god position. Vi scorede tre og skabte en del andre muligheder, som kunne have endt ud i scoringer, så jeg må bare sige, at jeg er ovenud tilfreds med den del af kampen, fortalte Moyes til klubbens officielle hjemmeside, og fortsætter:

– Partnerskabet mellem Rooney og van Persie har allerede udviklet sig, for de har begge været i klubben så længe. Det kan tage tid, men jeg synes der var tydelige tegn på, at de virkelig fungerede sammen, afslutter skotten.

Kampen i dag var den fjerde under David Moyes, hvor det er lykkedes for både Wayne Rooney og Robin van Persie at komme på måltavlen.

Annonce